Bedre Nætter søger praktikanter

Vil du udfordres til at skabe reel værdi? Bedre Nætter er et e-commerce startup i vækst, og nu kan du få lov til at teste dine ideer i den virkelige verden!

Vi søger tre-fem engagerede, kreative og selvstændige praktikanter. Du bliver en vigtig del af vores content- og marketingafdeling, der har kontor i centrum af Aarhus. Praktikstart er januar 2020. Bedre Nætter giver dig mulighed for at få det maksimale ud af din praktikperiode. Som praktikanter vil I blive sat på fælles- og individuelle opgaver. I har ansvaret for at skabe de bedste løsninger til de udfordringer, I stilles overfor – med fokus på kvalitet, kreativitet og storytelling.

Vi har eksperter inden for alle grene af digital markedsføring, som guider og hjælper jer, så I kan udvikle jer og opnå jeres potentiale!

Profilerne, vi er på jagt efter, har nogle af disse egenskaber:

Kommunikationspraktikanter:
Du læser en relevant kommunikationsuddannelse.
Du skriver levende og engagerende.
Du er struktureret og kan overholde deadlines.

Multimediedesignere:
Du er hjemmevant i Adobe-pakken.
Du er kreativ og har øje for detaljen.
Du er struktureret og kan overholde deadlines.

E-commerce-praktikanter:
Du har kendskab til digital markedsføring (PPC, SEO, E-mail etc.).
Du er datadrevet.
Du er struktureret og kan overholde deadlines.

Fælles for alle kandidater:
Du er en holdspiller med godt humør.
Du er initiativrig, kreativ og opsøgende.

Vi er en ung virksomhed med en stærk holdånd og drive, vi er vindere, og det skal du også være. Stillingen er 37 timer om ugen, og praktikperioden er ulønnet – vi betaler selvfølgelig din frokost. Vi er åbne for at ansætte efter endt praktik og er fleksible i forhold til både dit studie og dine eksamener i praktikperioden.

Send os din ansøgning på job@bedrenaetter.dk – hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du ringe til 78750077 og spørge efter Martin eller sende en mail på martin@bedrenaetter.dk

Vi glæder os til at høre fra dig :-)