Bedre Nætter søger skarp elev med speciale i digital handel til vores kontor i Aarhus

Drømmer du om at omsætte teori til praksis i en hurtigt voksende virksomhed? Er du en af de dygtigste på din årgang, og trives du i et ungt miljø, hvor ingen dage ligner hinanden? Så er du måske den elev, vi søger til vores kontor i Aarhus C.

Om Bedre Nætter
Bedre Nætter er Danmarks største online sengeforhandler, og vi leverer bedre søvn til både Danmark, Norge og Sverige. Vores administrationskontor ligger centralt i Aarhus, hvor du kommer til at arbejde fra. Derudover har vi lager- og logistikafdeling i Ans.

Arbejdsopgaverne
Dagligdagen på kontoret i Aarhus vil byde på lidt af hvert, og vi forventer derfor, at du har et stort gåpåmod. I løbet af din 2-årige elevperiode kommer du til at arbejde med opgaver, der har fokus på, at brugerne får en god, digital oplevelse med Bedre Nætter.

Du kommer blandt andet til at arbejde med optimering af bedrenaetter.dk, analyse af vores kunders købsadfærd og udvikling af indhold til vores sociale medier. Du har desuden selv stor mulighed for at sætte præg på dit elevforløb, hvis der er arbejdsområder, du brænder ekstra meget for - vi sætter pris på initiativrige og selvstændige medarbejdere.

Vi leder efter dig, der:

  • Har bestået eller forventer at bestå EUX eller har en gymnasial uddannelse kombineret med et relevant EUS-forløb.

  • Er blandt de bedste på din årgang.

  • Er ambitiøs på dine egne vegne, men i høj grad også på vores.

  • Er selvkørende, men selvfølgelig altid med en af os på sidelinjen.

Ansættelsesforhold
Du ansættes i en 2-årig elevstilling på 37 timer om ugen - og når der indimellem er skoleophold, er det selvfølgelig det, du bruger tiden på. I elevperioden får du løn efter kvalifikationer.

Arbejdssted: Klosterport 4X, 8000 Aarhus C

Send dit CV og din ansøgning i dag
Synes du, at vi lyder som det helt rigtige match? Så skal du skynde dig at sende dit CV sammen med en videoansøgning - vi indkalder nemlig løbende til samtale, og vi ansætter, når vi har fundet den rigtige til stillingen.

Din ansøgning skal være en kort, motiveret video på max 3 minutter, hvor du på din måde fortæller os, hvad du kan, og hvad du vil i en elevstilling hos Bedre Nætter.

CV og ansøgning sender du til os på job@bedrenaetter.dk sammen med relevant dokumentation for din uddannelse. Ansøgningsfristen er hurtigst muligt, og vi forventer, at du starter i stillingen som vores kontorelev med speciale i digital handel i august 2019.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Martin på telefon 78750077 eller mail job@bedrenaetter.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.