Svanemærket – for dig og miljøet

Går du på opdagelse i vores sortiment, finder du flere produkter med Svanemærket. Eksempelvis vores topmadrasser. Grunden til det er såre simpel. Vi tror på, at du sover bedre med ro i sindet. I Svanemærkets grønne skær kan du nemlig hvile i troen på, at du tager et hensynsfuldt valg. Både når det kommer til dig, miljøet og jordens ressourcer. Det officielle Svanemærke på et produkt betyder, at produktet på hele sin rejse beskytter omgivelserne så meget som overhovedet muligt – hele vejen fra produktion, emballering og fragt til det daglige forbrug. Det er dét, der gør Svanemærket så sundt og så specielt. Her er fokus på en hensynsfuld færd fra start til slut og ikke kun én del af produktrejsen.

Svanemærket Logo

Hvorfor vælge Svanemærket?

Det hele startede i 1989. I det år blev Svanemærket til og godkendt af Nordisk Ministerråd. Siden da har Svanemærket fungeret som officiel miljømærkning i hele Norden, og i dag er det kendt som en af verdens skrappeste miljøcertificeringer. Det kræves, når målet er at mindske den samlede miljøbelastning. For at sikre dét revurderes Svanemærket løbende, så det hele tiden er på forkant med forskningen og den generelle udvikling på området.

Alle de hensyn, Svanemærket tager, betyder også, at du ikke finder en lang ingrediensliste af farlige kemikalier bag på Svanemærkede produkter som vores. Der er ikke noget at skrive. Et produkt med Svanemærket er sundt, rent og fri for skadelige stoffer. At blive godkendt er derfor heller ikke let. Et Svanemærket produkt skal leve op til strenge krav indenfor sin kategori. Og heldigvis for det. Med det grønne Svanemærke som holdepunkt i hverdagen kan du købe ind med ro i maven og stole på, at du gør en god handel. Både for dig og miljøet. At gå efter Svanemærket er derfor det bedste, du kan gøre. Ikke kun for nutiden, men især for fremtiden.

  • Svanemærket er din garanti for, at produktet beskytter vores omgivelser så meget som muligt - og det gælder helt fra produktionen og frem til det daglige forbrug. Desuden garanterer Svanemærket, at produktet er sundt, rent og fri for skadelige stoffer.

  • Hos Bedre Nætter vil vi gerne passe på dig og miljøet. Derfor bruger vi udelukkende de bedste og reneste produkter, så du kan få det bedste af det bedste. I dag er Svanemærket desuden en af verdens skrappeste miljøcertificeringer - så når et produkt er Svanemærket, kan du trygt stole på, at det holder, hvad det lover.

  • 100 nætters prøve
  • Unikke senge
  • Gratis levering