TENCEL® - det naturlig madrasbetræk

TENCEL® er en Lyocell-fiber og mærket på den mest bæredygtige fiber, der produceres. Den bærer navnet TENCEL®, når den er produceret af den østrigske fabrikant Lenzing, der er længst fremme på miljøvenlige produktionsmetoder.

TENCEL® er lavet af FSC-certificeret træ-kvas fra europæiske bøgetræer og sydafrikanske eukalyptustræer. Træerne vokser i naturlige skovområder, hvor de ikke kræver andet end regnvand, hvilket selvfølgelig giver miljømæssige fordele. Træ-kvaset, som fibrene produceres af, kommer desuden fra naturlig skovudtynding og rester fra træindustrien.


Den unikke fibersammensætning af bøgetræer og eukalyptustræer gør TENCEL®-betrækket meget behageligt at ligge på. Det er et blødt, åndbart og let materiale. Hvis man sammenligner det med eksempelvis bomuld, har det en 50% bedre absorberingsevne, hvorfor det både suger og afgiver fugt meget effektivt. Dermed sikres en behagelig temperatur for kroppen. Absorberings- og fordampningsevnen er samtidig medvirkende til, at TENCEL® er et yderst antibakterielt produkt, da fugt normalt er en af årsagerne til, at bakterier kan trives i tekstiler.

Produktionen af den bæredygtige TENCEL®-fiber

Når træerne er blevet fældet, hugges de til flis og laves til en træmasse. I den højteknologiske produktion blandes træmassen med vand og aminoxid, hvorved massen omdannes til fiberform. Herefter kan den spindes til garn og blandt andet bruges til at væve betræk til Mayan-topmadrasserne.

Det mest revolutionerende ved denne proces er, at det foregår i et lukket system. Der er ingen udledning, og næsten 100% af det brugte vand og kemikalier - 99,5%-99,8% for at være helt præcis - kan genbruges. Sammen med det meget lille spild fra processen er der derfor tale om en meget miljøvenlig produktion.

Du kan se meget mere om produktionen her.