Kommunikations- og SoMe-praktikant 

Er du på udkig efter et sted, hvor du kan udfolde dit kreative knowhow? Et sted hvor læringskurven er høj, miljøet er ungt, og ambitionerne når langt ind i den syvende himmel? Brænder du for online marketing, kommunikation og sociale medier? Og har du et godt øje til den gode historie?

Så er vi måske hinandens – den vi hver især har ledt efter.

Du kommer med: 

  • Fylde og retoriske færdigheder til de tomme ord.
  • Skabergen og trang til kreativ udfoldelse.
  • Kommerciel entusiasme.
  • Begejstring for visuel kommunikation (fx foto, video, grafisk design).
  • SoMe-tække, og en nysgerrighed efter at bruge det i brandsammenhæng.
  • Initiativ og klar på at kaste sig ud i nye indholdsformater.


Vi bytter med:

  • Rammer for kreativiteten. Så du har de bedste forudsætninger for at sprænge dem.
  • Masser af muligheder for at tage del i planlægningen og eksekveringen af forskellige kommunikationsprojekter.
  • Skills i skarp, målgruppebaseret kommunikation.
  • Indsigt i at ”sælge” det produkt, som måske er sværest at sælge i hele verden: God søvn.
  • Føling med at arbejde i en mindre virksomhed, hvor tingene går stærkt.


Skulle du gemme på flere talenter, skåler vi på det. Hos os har du nemlig mulighed for at skabe både indhold og indflydelse. Vi sætter en ære i at klappe hinandens skuldre og slå et slag i bordet. Originalitet og kampgejst er egenskaber, som vi hver morgen byder velkommen, og vi gør en dyd ud af at få folks skillset bedst muligt i spil. 

Sammen med fem andre kollegaer vil du komplettere vores marketingafdeling, og med hjerner der både er tværfaglige og in sync, vil vi i samarbejde hjælpe hinanden med, at Bedre Nætter både er underholdende og inspirerende, når vi løber over stepperne på diverse kanaler. Og hvis vi selv skal sige det - og det skal vi jo i det her jobopslag - har vi et ret godt hold, hvor vi både kan grine med og af hinanden og faktisk synes, det er fedt at bruge tid sammen.

Vi tilbyder frihed under ansvar. Vi er fleksible med ansættelsesstart, og vi kalder løbende ind til samtaler. Arbejdspladsen er placeret i Aarhus C, og du kan sende din ansøgning til: job@bedrenaetter.dk eller Vesterbro Torv 3, 1 , 8000 Aarhus C  Att: Thomas Barker. 

Har du spørgsmål kan du kontakte Head of Marketing & Branding, Thomas Barker på tlf: +45 20 10 35 56.