< Tilbage til artikler

Sove uden hovedpude

En god og ergonomisk korrekt hovedpude er afgørende for en god liggeposition, når du sover. Nakkesmerter skyldes ofte en hovedpude, der ikke passer i højden, og rigtig mange sover med en for høj hovedpude.

Særligt hvis du sover på maven eller ryggen, kan en lavere hovedpude være en fordel - især hvis du jævnligt har smerter, spændinger eller ubehag i nakke-, skulder- eller kæberegionen.

Derfor kan det hjælpe at droppe puden

Hvad så, hvis du allerede har en lav hovedpude, og du alligevel oplever nogen af de her problemer? Ja, så kan det også være en løsning helt at droppe hovedpuden.

Det vil som regel kræve lidt tilvænning, men i nogle tilfælde kan det hjælpe på problemerne. Det kan nemlig være med til at styrke muskulaturen i nakken, og sammenlignet med en for høj pude undgår man et unaturligt svaj i ryg og nakke.

Hvis du sover med en høj hovedpude, anbefaler vi dog, at du først forsøger dig med en lavere hovedpude. På den måde kan du vænne dig til det og gøre overgangen lidt blødere. Ofte vil du også opleve, at den lavere pude faktisk vil være nok til at løse problemet.

En lav pude kan også være en god løsning for dig, der komfortmæssigt ikke kan vænne dig til at sove uden pude.

Uden pude er ikke for alle

Uden pude er ikke for alle

Hvis man sover på siden, vil det som regel ikke være hensigtsmæssigt at droppe puden. Det skyldes, at man bør ligge sådan, at rygsøjle og nakke er så lige som muligt - hvilket er svært, når man ligger på siden uden en pude.

Hvis du har mere alvorlige eller diagnosticerede ryg- eller nakkeproblemer kan det være en god idé at tage din læge eller kiropraktor med på råd, når du skal vælge ny hovedpude, eller hvis du helt overvejer at droppe den.

  • Når du sover uden en hovedpude, gør du faktisk din krop en tjeneste. Du hjælper nemlig kroppen med at styrke musklerne omkring halsen og hovedet.

  • Når du sover, er en god liggeposition essentiel for en god nattesøvn - og den kan du eksempelvis opnå ved at sove uden en hovedpude. Det er dog ikke alle, som burde sove uden en hovedpude - det afhænger i høj grad af din sovestilling. Det anbefales nemlig kun til dem, der enten sover på ryggen eller maven.