Royale størrelser: Kingsize- eller Queensize seng?


At blunde med rigeligt plads omkring sig er lidt af en drøm for mange. Med ekstra plads i dobbeltsengen er der én bekymring mindre, så du kan koncentrere dig om det vigtige: At koble af og lade op.

Navnet, vi har lånt fra engelsk, er kommet for at blive. King Size sengen er efterhånden det valg, som flere og flere foretrækker til soveværelset. Andre går med den lidt mindre, kvadratiske model Queen Size sengen. Uanset hvad du vælger, får du en ekstra stor dobbeltseng, hvor der rigeligt med plads at boltre sig på. Både i længden og bredden – til stor glæde for parret, familien på fire eller dig, der bare foretrækker rigeligt med luft omkring dig, når du sover.

Hvor stor er en King Size seng?
King Size sengen er typisk 210x210 i bredden og længden. Sammenlignet med en almindelig dobbeltseng får du derfor som udgangspunkt 30 centimeter ekstra i bredden og 10 centimeter ekstra i længden.

  • Typisk 210x210 centimeter
  • +30 centimeter i bredden*
  • +10 centimeter i længden*

*Sammenlignet med en almindelig dobbeltseng i størrelse 180x200.

Hvor stor er en Queen Size seng?
Queen Size sengen dækker typisk over størrelsen 200x200. Lidt hurtig hovedregning afslører derfor også, at denne seng er kvadratisk, uanset hvordan du vender og drejer den. Sammenlignet med en almindelig dobbeltseng får du 20 centimeter ekstra i bredden uden at få tildelt flere centimeter i længden.

  • Typisk 200x200 centimeter
  • +20 centimeter i bredden*
  • Ingen ekstra centimeter i længden*

*Sammenlignet med en almindelig dobbeltseng i størrelse 180x200.

King Size vs. Queen Size
Lad os få manet al tvivl til jorden. Forskellen på de to modeller er ganske enkelt 10 centimeter i bredden og længden. En King Size seng er 10 centimeter bredere og længere end en Queen Size seng.

Hvis dit behov for en ekstra stor seng følges pænt ad med pladsen i soveværelset, er King Size sengen et klogt valg. Her får du den ultimative dobbeltseng i størrelse 210x210. Vær dog opmærksom på, at du også skal have plads til at komme nemt ud og ind af sengen fra hver side.

King Size sengen er også det oplagte valg til dem, der har et par ekstra centimeter i benene. Faktisk bør din seng være 10 centimeter længere, end du er høj. Så er du fri for at blive forstyrret under din vigtige nattesøvn, fordi fusserne har bevæget sig ud over over sengekanten. Måler du tæt på to meter i højden, bør du derfor vælge en King Size seng, der lader dig hvile tilsvarende i længden.

Queen Size sengen er til jer, der ønsker en ekstra stor dobbeltseng, men har lidt færre kvadratmeter at gøre godt med. Både i bredden og længden får du 10 centimeter mindre sammenlignet med en King Size seng.

Plads og behov er forskellige, men i en ekstra stor dobbeltseng – King Size eller Queen Size – er der god plads til alle dine udskejelser. Sovestillinger som “frit fald”, “soldaten” og “fosterstillingen” kan bare komme an. Her kan du folde dig ud, fylde godt og sove frit.

Royale størrelser hos Bedre Nætter
I takt med efterspørgslen har vi udvidet vores sortiment med et stort udvalg af King Size senge. Hos Bedre Nætter finder du derfor ekstra store kontinentalsenge i størrelse 210x210, der imødekommer din trang til mere plads. Ønsker du andre, specielle og skæve mål, er dette også en mulighed.

Ud over King Size senge tilbyder vi kontinentalsenge og elevationssenge i størrelsen lige under de royale størrelser. Det vil sige 180x210 centimeter. Med 180x210 er du sikret 10 centimeter ekstra i længden sammenlignet med en almindelig dobbeltseng.

Uanset om du er til de royale størrelser eller den lidt mindre af slagsen, er du sikret hvile på vores velkendte komfort. Og så kan du variere udseende og justere fasthed til hver side af sengen. Det gælder for alle vores senge, der er mere end 160 centimeter i bredden.

Placerer du en King Size seng, en Queen Size seng eller noget helt tredje i indkøbskurven, får du ovenikøbet 100 nætters prøve hos Bedre Nætter. Det vil sige 100 nætter med fri ombytning og retur.

  • En king size bed har typisk målene 210x210 cm. Sammenlignet med en klassisk dobbeltseng, får du dermed hele 30 cm ekstra i bredden og 10 cm ekstra i længden. En king size bed er derfor perfekt til jer, der gerne vil have ekstra plads i sengen.

  • Som udgangspunkt er der ikke den helt store forskel på en king size og queen size bed. En king size bed er dog den største seng i både bredden og længden, hvorimod en queen size bed har målene 200x200. En queen size bed er dog perfekt til jer, der gerne vil have en større seng, men som ikke har brug for den ekstra længde.