Hvad gør jeg, hvis min seng knirker?

En seng, der knirker, lyder måske ikke som det store problem. Men i virkeligheden kan det være utroligt irriterende, hvis sengen afgiver lyde ved selv den mindste bevægelse. Ikke mindst fordi det kan være forstyrrende for din nattesøvn og betyde, at du vågner hver gang, du vender dig i sengen. Det er både frustrerende og stressende at købe en ny seng og derefter finde ud af, at den knirker. Men du kan være helt rolig, for hos Bedre Nætter har vi samlet en række bud på, hvorfor sengen giver lyd fra sig, og hvordan problemet kan løses.

  1. Placér filtdutter under benene på sengen eller sengerammen. Det første og nemmeste, du kan gøre, er at placere filtdutter under benene på sengen eller sengerammen og se, om det fjerner lyden.

  2. Tjek at benene er skruet ordentligt på. Vær desuden opmærksom på, at hvis du har valgt træben til din seng, kan den knirkende lyd skyldes, at træ er et levende materiale, som giver sig, og som skal spændes til efter noget tid. Træ påvirkes nemlig af temperaturændringer og luftfugtighed og kan derfor begynde at knirke.

  3. Brug silikonespray på kontaktfladerne. Hvis sengen fortsat knirker, så anbefaler vi, at du skruer benene løs og sprayer silikone på kontaktfladerne. Det er meget effektivt og vil ofte løse problemet.  

Hvis du har købt en af vores sengerammer i massivt træ og oplever, at den knirker, gælder de samme løsninger som forklaret ovenfor med benene på vores senge. Sørg derfor for, at alle benene er strammet ordentligt. Som beskrevet ovenfor er træ et levende materiale, og det er derfor vigtigt at holde træet ved lige for at bibeholde dets solide og skinnende udseende og for at undgå knirkende lyde. Vi anbefaler, at du jævnligt tørrer din sengeramme over med en tør eller fugtig klud. Det er vigtigt, at du ikke efterlader sengerammen våd, men sikrer, at den er helt tør.

← Tilbage til Ofte Stillede Spørgsmål / Valg af seng

  • Hvis du har en seng lavet af træ er det meget normalt, at den begynder at knirke efter noget tid, da træets struktur påvirkes af ændringer i temperatur og fugtighed over tid. Heldigvis er det muligt at slippe af med den knirkende lyd fra sengen - eller i hvert fald reducere den.

  • Ofte er det nok at efterspænde benene og beslagene på sengen. Nogle gange kan det dog også være nødvendigt at skrue benene af og sprøjte silikone på kontaktfladerne, før benene skrues på igen.