Norsktalende kundeservicemedarbejder

Om Bedre Nætter

Bedre Nætter er Danmarks største online forhandler af senge og madrasser, vi forhandler samtidig i Norge og Sverige på henholdsvis bedrenaetter.no og battrenatter.se. Vi er et ungt firma med kontor i midten af Aarhus, og vi mangler servicemindede kundeservice medarbejdere til at varetage kontakten til vores norske kunder.

Gennemsnitsalderen på kontoret er 25 år, så du bliver en del af en ung virksomhed, hvor det sociale er i højsædet. Det skal være sjovt at gå på arbejde om morgenen, og vi ved, at glade kundeservicemedarbejdere giver glade kunder.

Arbejdspladsen

Som kundeservicemedarbejder hos os vil du blive en del af et team med fem fuldtidsansatte, hvis primære opgave er at sikre, at vores kunder får den absolut bedste oplevelse før, under og efter købet.

Arbejdsopgaverne

Vi bestræber os på at give alle vores kunder Bedre Nætter og en enestående oplevelse gennem hele købsprocessen. Derfor vil du selvfølgelig få en grundig oplæring i at blive søvnekspert. Du skal rådgive vores kunder over telefon, chat og email og hjælpe dem med at finde finde den helt rigtige seng.

Dine kvalifikationer

  • Flydende norsk, både skriftligt og mundtligt

  • Du er smilende, positiv og udadvendt

  • Du har flair for IT og er indstillet på at lære nye systemer

Vi har ingen krav om, at du skal have tidligere erfaring med kundeservice arbejde, eller have viden omkring branchen.

Praktisk information:

  • Der er tale om både fuldtidsstillinger og deltidsstillinger

  • Arbejdspladsen er placeret i Aarhus C

  • Ansættelsesdato er snarest muligt

  • Løn efter kvalifikationer

  • Ansøgningsfrist: Vi har løbende samtaler, så send os din ansøgning hurtigst muligt.

Send din ansøgning til [email protected] hvor vi også besvarer spørgsmål til stillingen. Du er også velkommen til at ringe til os på telefon: 78750077