< Tilbage til artikler

Nattetisseri

Få vores bedste råd til at undgå forstyrrende nattetisseri. Lidt nattetisseri kan måske lyde harmløst. Det er meget almindeligt og rammer mere end halvdelen af alle danskere over 50 år.

Men det kan faktisk være et stort problem, og det har en lang række negative konsekvenser, hvis du får ødelagt din søvn af natlige toiletbesøg.

Konsekvenser ved afbrudt søvn

  • Nedsat livskvalitet som følge af træthed og nedtrykthed.
  • For mange ældre udgør natlige toiletbesøg en risiko, for at de falder.
  • I slemme tilfælde kan det føre til øget risiko for hjertetilfælde og diabetes, fordi for lidt søvn kan være medvirkende til disse ting.
  • Personer, der er på toilettet mindst to gange hver nat, dør tidligere end andre.

Det kan lyde voldsomt. Men heldigvis har vi samlet en række gode råd, der kan være med til at minimere de natlige toiletbesøg. Og så kan vi da også lige berolige dig med, at det for langt de fleste næppe vil få så voldsomme konsekvenser.

Bedre Nætters fem råd mod nattetisseri

  • Undgå for meget væske efter klokken 19 om aftenen. Drop også de koffeinholdige drikke som kaffe og te efter klokken 17. Det er også en god idé at styre uden om alkohol.
  • Minimer stress. Hvis du er stresset kan det også give forstyrret søvn, så du vågner og ender med at skulle på toilettet.
  • Motion kan hjælpe dig til at sove bedre - til gengæld er det bedst at undgå for meget fysisk aktivitet, lige inden du skal sove, da det kan gøre det sværere at falde i søvn.
  • Undgå mad med meget salt, da det kan gøre dig tørstig.
  • Hvis det er noget nyt eller pludseligt opstået, at du ofte skal tisse om natten, kan det være et symptom på sygdom. Her anbefaler vi, at du kontakter din læge.

Med disse råd er du godt på vej til en mere uforstyrret nattesøvn. Måske du ikke slipper helt af med de natlige toiletbesøg - men hvis du kan minimere det til bare ét eller to besøg, har det også gavnlige effekter på helbredet. Især de første fem timer af din søvn er uheldige at få afbrudt, så hvis rådene kan hjælpe med at undgå det, er du også godt på vej.

  • Nattetisseri er meget almindeligt og rammer mere end halvdelen af alle danskere over 50 år. Der kan være flere årsager til nattetisseri. Det kan eksempelvis skyldes en mindsket blærekapacitet, en øget urinproduktion eller det kan være et symptom på sygdomme.

  • Først og fremmest bør du undgå at indtage for meget væske efter kl. 19 - dette gælder især de koffeinrige drikke. Derudover kan du sørge for at tisse af, inden du går i seng og eventuelt sørge for at drikke lidt mindre end de anbefalede 2 liter vand om dagen.