< Tilbage til artikler

Tager du den gode nattesøvn seriøst?

Søvn er en videnskab, og igennem årene er der derfor blevet forsket en del på området. Både når det kommer til for lidt søvn og for meget søvn. Her beskæftiger vi os med det første, for hos Bedre Nætter ved vi om nogen, at søvn er et basalt behov, der skal opfyldes på lige fod med behovet for mad og drikke.

I hvert fald peger flere studier på, at hvis du over en længere periode sover for lidt, kan det medføre, at du dør tidligere end ellers.

Men bare rolig, særligt presserende er søvnmangel først, hvis du har tendens til at sove under seks timer per nat - i en længere, sammenhængende periode på omtrent tre måneder.

I det tilfælde har du 12 procents øget risiko for en for tidlig død.

Er du i den situation, bør du altså reagere, for det er helt faktuelt et usundt søvnmønster. Mere konkret ser mængden af sund søvn for en voksen sådan her ud fordelt på forskellige aldersstadier:

Søvn mangel


Men husk på, at det er anbefalinger. Og derfor skal du ikke nødvendigvis frygte, at du ikke sover nok. Der er nemlig stor forskel på, hvor meget eller hvor lidt søvn vi hver især kan nøjes med per nat, og derfor skal ovenstående blot ses som generelle anbefalinger.

Årsager til søvnmangel

For lidt søvn kan skyldes mange ting, og hvis det er i en kortere periode, så går det hele nok. Oplever du til gengæld, at du får for lidt søvn i en længere periode som beskrevet et par linjer længere oppe, så er det en helt anden sag - for det er direkte skadeligt for dig, din krop og dit sind.

Søvn mangel


Uanset om du passer bedst til det ene eller det andet scenarie, tænker vi, at det er relevant med et overblik over, hvad nutidens hyppigste årsager til for lidt søvn er. Så dem har vi listet op herunder:

  • Du har konstant tankemylder - måske relateret til stress eller pres på jobbet eller derhjemme. Det kan også være, at du er bekymret for ikke at kunne falde i søvn.
  • Du går i seng på forskellige tidspunkter hver aften, og du står ikke op samme tid om morgenen. Altså har du ikke opbygget en fast søvnrytme, som ellers er altafgørende for den gode nattesøvn.
  • Du tager en eller flere smålure i løbet af dagen, fordi du føler træthed, men det gør det endnu sværere at falde i søvn om aftenen.
  • Du indtager søde sager (sukker) eller kaffe (koffein), kort tid inden du skal sove, hvilket giver dig fornyet energi, som ikke er belejligt inden sengetid.
  • Din tid er presset, og derfor udskyder du løbeturen eller turen i fitnesscentret til, lige inden du skal sove.
  • Der er for meget larm eller lys i dit soveværelse, når du skal sove - og lyset fra diverse skærme tæller også med her, for det blå lys aktiverer din hjerne.

Kan du nikke genkendende til et eller flere af ovenstående punkter, har du fundet en eller flere mulige årsager til, at du ikke kan sove. Og det er en god start.

Herefter giver det sig selv, at du så vidt muligt skal prøve at slippe af med dine gamle sovevaner i jagten på mere og bedre søvn. Og hvis ikke du gør det, kan konsekvenserne være mange. Dem kan du læse mere om i næste og sidste afsnit.

Konsekvenser ved søvnmangel

Hvis du får for lidt søvn, kan det have store og mange konsekvenser, som kan gå ud over dit helbred både psykisk og fysisk:

  • Du oplever at miste din koncentrationsevne, og derfor har du sværere ved at lære nye ting - eksempelvis på jobbet.
  • Du har hyppigere tendens til humørsvingninger end ellers, hvilket kan gå udover dem, du omgås med i din hverdag.
  • Du har dårlige reaktionsevne, hvilket især kan komme tydeligt til udtryk, når du sætter dig bag rattet i en bil.
  • Du har desværre øget risiko for at udvikle sygdom, stress, depression og dårligere hukommelse, når du sover for lidt.
  • Du er i risikozonen for at blive overvægtig, fordi du oplever en øget trang til usunde og søde sager, særligt når du er i søvnunderskud.
  • Du har desuden 12% øget risiko for at dø tidligere, hvis du er en af dem, der får for lidt søvn om natten, hvilket er en konsekvens, der giver stof til eftertanke, hvis du spørger os.

Søvnmangel er altså et problem, der skal tages alvorligt, fordi de helbredsmæssige konsekvenser kan være mange. Det er også derfor, at det i nogle tilfælde giver mening at opsøge en specialist, der kan hjælpe dig videre.

Så hvis du kan genkende dig selv i flere af de oplistede årsager og konsekvenser ved søvnmangel, er der meget, der tyder på, at du får for lidt søvn. Derfor anbefaler vi, at du nu arbejder aktivt med din søvn, så du fremover får mere søvn, bedre nætter og et sundere helbred.

Kilder:
https://newsbreak.dk/soevnmangel-oeger-risiko-tidlig-doed/
https://www.femina.dk/mama/sygdom-og-sundhed/din-alder-bestemmer-hvor-meget-du-skal-sove
https://www.pjkp.dk/behandling/sovn/
https://iform.dk/sundhed/soevn/de-10-mest-almindelige-soevnproblemer

  • Søvnmangel kan enten skyldes, at man får for lidt søvn, eller at den søvn, man får, er af dårlig kvalitet - eksempelvis hvis du vågner flere gange i løbet af natten.

  • Når vi lider af søvnmangel i en længere periode, kan det have konsekvenser for vores helbred. For lidt søvn kan nemlig både skade hjernen og kroppen, da det kan medføre hjernesygdomme, dårlig hukommelse eller endda øget risiko for fedme.