Skal en seng være hård eller blød?


At købe en seng kan virke som lidt af en videnskab. Især fordi det ofte er meget individuelt, hvad der virker. En hovedregel gør sig dog altid gældende, når det kommer til valget af madras: Folk skal helst have en madras, der får deres rygrad til at minde mere om en lineal end en rutschebane. Hvordan og hvorfor vil vi guide dig til i de følgende afsnit.  

En rygvenlig madras  
Det er en vellevende myte, at det er godt for ryggen at ligge på en hård madras. Det virker måske for nogle, men i al almindelighed er en hård madras en dårlig idé. Og særligt for personer med længerevarende rygsmerter.  

Ved for hårde madrasser får ryggen ikke den nødvendige støtte. Med sine mange kurver og svaj risikerer du uhensigtsmæssige stillinger i løbet af de mange timer, der tilbringes på langs. Et lille svaj er acceptabelt, og i de fleste tilfælde uundgåeligt, men det er ikke sundt at ligge skævt og radbrækket med knæk og bøj. Ryggen har så at sige brug for god støtte liggende for at kunne fungere stående.  

Omvendt må en seng heller ikke være for blød. Sover man på en gammel springmadras med trætte og slappe fjedre, risikerer man at komme til at ligge i en slags hængekøjestilling. Endnu en gang vil ryggen ikke være udstrækt og lige, og en for blød seng er derfor også en dårlig idé.

Søvn i vater
Forestil dig, at der bliver taget et billede af din rygsøjle, mens du ligger i sengen. Den skal være lige, både når du ligger på ryggen og på siden. For at opnå det skal ens bredeste punkter, såsom hofter og skuldre, have mulighed for at komme godt ned i sengen, mens ens smalleste punkter, typisk taljen, skal have støtte til at blive oppe.

En måde hvorpå du let kan teste, om din madras passer til din krop, er ved at tjekke, om der er kontakt mellem topmadrassen og din lænd, når du ligger på ryggen. Læg en hånd ind under lænden og mærk om madrassen fylder lændesvajet ud. Det skal den helst.

Ligger du på siden, skal din skulder og hofte helst synke så tilpas meget ned i madrassen, så din tajle får nøjagtig den støtte, så rygsøjlen hverken buer opad eller nedad. Bliver vi i metaforen og tager endnu et billede, vil man kunne se, at din rygsøjle ideelt ligger fuldkommen vandret, når du ses bagfra.

Et medgørligt kompromis 
Hvor blød eller hård sengen så skal være, for at opnå den perfekte sovestilling og støtte, er et spørgsmål om højde og vægt. Derfor skal mænd og kvinder også ofte have vidt forskellige madrasser. Hvis et par skal købe en fælles seng, skal den tungeste have en madras, der er typisk er hårdere end personen, der vejer mindst. Selv hvis der kun er ti kilo til forskel, skal man typisk have forskellige madrasser, for at give ryggen den korrekte støtte.

At finde et mere eller mindre lykkeligt kompromis i fællesskab, er som regel derfor ikke det mest optimale valg. I stedet for at finde en hårdhed sammen, der er en mellemting af, hvad man hver især har behov for, bør man derfor gå mere individualistisk til værks med madrasvalget. Heldigvis behøver det ikke at betyde, at man skal bøvle med to enkeltmandssenge og en revne derimellem, når man gerne vil sove tæt. Hos Bedre Nætter har vi nemlig gjort det muligt at specialbygge samtlige dobbeltsenge, så den ene halvdel er lavet i én fasthed, mens den anden har en anderledes fasthed. Alt dette justeres i madrassens kerne, der med en lynlås let kan åbnes og udskiftes med en ny.

Skulle du senere finde ud af, at din nuværende madras ikke passer til din krop, kan du samtidig også gøre den blødere eller fastere ved blot at skifte kernen ud. I stedet for at skrotte hele sengen, kan du på den måde sikre dig selv langtidsholdbar og indgribende løsning mange år ud i fremtiden. 

  • Senge inddeles i forskellige fastheder. Hos Bedre Nætter er vores senge inddelt i tre forskellige fastheder; medium, fast og xtra fast. De forskellige fastheder er designet til forskellige kropsvægte, så du får en personaliseret og optimal støtte.

  • Hvorvidt du skal vælge en hård eller blød seng afhænger af din vægt. Vejer du mindre end 75 kg, bør du vælge en madras med en medium fasthed. Vejer du mellem 75-90 kg, bør du vælge en madras med en fast fasthed. Vejer du over 95 kg, bør du vælge en madras med en fast fasthed men xtra faste pocketfjedre.