Snorken og søvnapnø

< Tilbage til guides

Vækker du ofte dig selv med et ordentligt grynt, eller er din partner begyndt at komme med hints til, at to soveværelser da egentlig kunne være meget rart? Så har du måske et problem med at snorke.

Snorken kommer i mange former. Det kan være alt fra lidt afdæmpede lyde, der stopper, hvis man vender sig - til den helt kraftige søvnapnø, hvor man oplever, at vejrtrækningen nærmest går helt i stå, og en ordentlig nattesøvn er umulig.

Du tænker måske, at lidt snorken er harmløst, men faktisk kan det have en lang række negative konsekvenser for dit helbred, fordi det forringer din nattesøvn rigtig meget. Sover du med en partner, går det også ud over deres søvnkvalitet.

Heldigvis er det et problem, der kan løses for de fleste. Så hvis du er træt af at trække torsk i land, kan du læse videre og få Bedre Nætters guide til et liv uden snorken.

Hvorfor snorker vi?

Almindelig snorken er vibrationer i svælget. Det opstår, når svælget bliver blokeret - for eksempel af din tunge eller hvis overvægt gør, at der er fedt omkring halsen.

Søvnapnø er derimod gentagne kvælningsanfald, mens man sover. Her “suger” man så at sige svælget sammen, så man ikke kan trække vejret. Når iltprocenten i blodet så bliver for lav, vågner hjernen op, og man laver et ordentligt snork for igen at få luft. Ofte vil man ikke selv registrere, at man vågner, men det giver en voldsomt forringet søvnkvalitet.

Symptomerne på søvnapnø er blandt andet, at der er afbrudt vejrtrækning med 10-15 sekunder eller mere mellem “snorkene”. Det vil ofte være en ægtefælle, der oplever at blive generet af dette - men begge parter vil få markant forringet søvnkvalitet.

Hvilke konsekvenser har det?

Dårlig søvn er forbundet med en lang række konsekvenser. Vi vil ikke gå i dybden med dem allesammen her men blot nævne nogle af dem, som er:

  • Du har øget risiko for at udvikle stress og depression.
  • Du har øget risiko for at blive overvægtig, blandt andet fordi trangen til usunde sager stiger.
  • Du har øget risiko for hjernesygdomme - for eksempel alzheimers.
  • Du har 12% øget risiko for at dø tidligere, hvis du får for lidt søvn.

Der er altså god grund til at komme snorken og søvnapnø til livs - og med de følgende råd, vil vi prøve at hjælpe dig godt på vej.

Hvordan holder man op med at snorke?

Der er lidt forskel på, hvad du kan gøre, afhængig af om du har problemer med snorken eller søvnapnø.

Gode råd mod snorken:

  • Undgå at sove på ryggen. Mange snorker, fordi tungen glider ned i svælget - dette bliver forværret, når man sover på ryggen. Hvis du primært snorker, når du ligger på ryggen, kan du sy en tennisbold på ryggen af en gammel t-shirt, så du vågner, hvis du ruller om på ryggen i løbet af natten. På den måde kan du træne dig til at få en ny sovestilling.
  • At tabe sig. Snorken bliver forværret af overvægt. Derfor kan det tit løse problemet, hvis man taber sig.
  • Undgå alkohol og beroligende medicin. Begge dele virker afslappende på muskulaturen omkring halsen, og det kan forværre snorken.
  • Med en elevationsseng er det muligt at justere hovedenden. På den måde kan du sikre frie og åbne luftveje - eksperimenter med den helt rigtige indstilling.
  • Operation. I meget slemme tilfælde kan man operere for snorken. Dette bør dog betragtes som sidste udvej.


Gode råd mod søvnapnø:

Søvnapnø er ofte mere alvorligt og vigtigere at få gjort noget ved, end almindelig snorken. Desværre er det sværere selv at løse problemet.

  • Få diagnosticeret søvnapnøen. Hvis du har mistanke om, at du har søvnapnø, bør du kontakte din læge, så du kan få stillet diagnosen.
  • Man kan prøve at tabe sig. Det er svært selv at komme søvnapnø til livs - men en gang imellem kan et vægttab hjælpe.
  • Professionel behandling. Den mest anvendte er CPAP behandling, der står for Continuous Positive Airway Pressure. Her bliver luftvejen holdt åben med en maske. I nogle tilfælde kan man også vælge at lave et kirurgisk indgreb.