Søvnbehov til børn
Søvn er enormt vigtig for børn, og det er især i de små aldre, at børn har et stort søvnbehov. Forskning viser, at børn, der regelmæssigt får tilstrækkelig med søvn, har forbedret opmærksomhed, indlæring og generel mental og fysisk sundhed. Det er derfor enormt vigtigt for dit barns udvikling, at han eller hun får den anbefalede mængde søvn for børn.
Børns søvnbehov udvikler sig dog med alderen, og hvor meget børn skal sove ændrer sig derfor over tid.
Om dit barn får nok lige præcis den søvn, han eller hun skal have, kan være svært at sige – men der er dog nogle rettesnore for, hvor mange timer børn skal sove i forskellige aldre, som er baseret på børns gennemsnitlige søvnbehov.
Det betyder, at dit barn sagtens kan sove lidt mindre eller lidt mere end andre børn og stadig trives. Oplever du, at dit barn ikke trives, kan det dog være værd at kigge på dit barns søvn.
Hvor meget skal børn sove?
Børns søvnbehov afhænger af deres alder, men babyers søvnbehov og små børns søvnbehov udvikler sig en del i løbet af de første leveår.
Her er det vigtigt at nævne, at det ikke er alle timerne, barnet sover om natten.
Jo yngre barnet er, jo mere normalt er det, at tidspunktet for søvnen varierer, og at søvnen også fordeles over dagslure. Først når barnet er omkring 3-4 år, vil behovet for søvn midt på dagen forsvinde.
Hvor mange timer skal mit barn sove?
Hvor meget dit barn skal sove, afhænger af alderen, og derfor har vi opsat et overskueligt søvnskema, som du nemt kan bruge til at vurdere, om dit barn får tilstrækkeligt af den gode og gevinstgivende søvn for dets alder:
- Søvnbehov 0-3 måneder: 15-18 timer
- Søvnbehov 4-11 måneder: 14-15 timer
- Søvnbehov 1-2 år: 14-13 timer
- Søvnbehov 3-5 år: 11-12 timer
- Søvnbehov 6-13 år: 10-11 timer
- Søvnbehov 14-17 år: 9-10 timer
Hvorfor er søvn vigtigt for børn?
Uanset om du er barn eller voksen, er søvn ekstremt vigtigt for dit generelle ve og vel, men i og med at børn vokser og udvikler sig, har de brug for mere søvn, end voksne har. Det er nemlig i søvnen, at børn lagrer dagens indtryk, oplevelser og læringer, og derfor er det vigtigt, dit barn får tilstrækkeligt og alderssvarende søvn, så det kan følge sin udvikling. Hvor mange timers søvn børn skal have, afhænger derfor altid af alderen.
For eksempelvis at svare på, hvor meget søvn en 10-årig skal have, vil det derfor være nødvendigt at kigge på din 10 åriges søvnmønster og sammenholde det med gennemsnitlige søvnbehov, børn i samme alder har. Det samme gør sig gældende for, hvis du vil undersøge søvnbehovet hos et barn på 7 år, for eksempel.
Børn sover for lidt med alderen
For lidt søvn over en længere periode kan have negative konsekvenser i forhold til barnets indlæringsevne, immunforsvar og fysiske vækst, og selvom dit barn ikke længere er lille mini-version af dig, er det stadig vigtigt, det får tilstrækkeligt med søvn.
Andelen af unge, der ikke sover nok, stiger med alderen, hvilket både kan skyldes fysiologiske forandringer i puberteten, men også det stigende forbrug af digitale medier blandt unge. Især det blå skærmlys har vist sig at hæmme produktionen af søvnhormonet melatonin, peger nyere forskning på.
Tilstrækkeligt med god søvn er ekstremt afgørende for, hvordan dit barns overskud om dagen bliver – og hvordan det generelt trives. Et god råd er derfor at hjælpe dit barn på alderssvarende vis til at geare ned inden sengetid, så søvnen bliver en god og rar oplevelse.
Men husk, at hvor meget søvn et barn skal have afhænger af alderen – og derfor kan du heller ikke presse dit barn til at sove mere, hvis det i forvejen sover nok. Vil du læse mere om emnet, har vi skrevet endnu en artikel på emnet søvnbehov.
Kilder: Statens Institut for Folkesundhed & Hopkinsallchildrens