Bedre Nætters sengeguide

Hos Bedre Nætter er vi klar over omfanget af beslutningen, når du skal investere i en ny seng. Den er stor og skal være den helt rigtige. Sengen skal jo være dit helle, din ladestation og meget gerne også blandt dine yndlingsmøbler. Så måske du kan have brug for en guide. Det er i hvert fald hvad, vi har lavet, for hvis vi selv skal sige det, er vi temmelig dygtige eksperter på området. Så lad os introducere dig for, hvad du bør overveje inden købet, hvordan du vælger den bedste madras, og hvordan man tackler sengevalget som par. Nedenfor har vi samlet fem gode råd.

1 - Essentielle beslutninger

Hvad er så den rigtige seng? Et godt sted at starte, vil mange måske tro. Men lad os lynhurtigt afsløre det for dig: den findes ikke. En gang for alle må vi slå det fast: Alle har vi forskellige behov og kroppe, og mens én type seng kan være god for nogen, er den helt forkert for andre. Vores svar er derfor, at den rigtige seng matcher dig og dine behov.

Det kan måske lyde indlysende, men det er det faktisk ikke helt. Inden du har fundet denne artikel frem, har du sandsynligvis allerede gjort dig nogle erfaringer og samlet nogle forventninger. Du har måske bemærket nogle flotte modeller, og måske har du sågar tænkt: “Sådan noget i dén stil vil passe godt ind i soveværelset”. Men en seng skal ikke blot passe ind i soveværelsets øvrige inventar. Den skal være et nøjagtigt match mellem dig og din krop. Glem nu ikke at du skal benytte den hver nat i mange år frem.

Så start i stedet med at væbne dig med lidt tålmodighed: det vil tage tid at finde det rette match. Men når det sker, lover vi at, det er det hele værd. Og så husk på, at du allerede er godt på vej ved bare at læse denne guide.

2 - Valg af sengetype

Inden du dykker for langt ned i markedet og afsøger alle tænkelige muligheder, så lad os spare dig for en masse tid og udpege dig en retning. Vi foreslår, at du starter din jagt, med at undersøge og afstemme, hvilken type seng, du helt overordnet ønsker. Skal det være en kontinentalseng, en boksmadras eller en elevationsseng?

Døjer du med uro i benene, kan du have behov for at sidde op og sove på grund af vejrtrækningsproblemer, eller nyder du at læse en bog inden sengetid, har elevationssengen sine indlysende fordele med sin hæve- og sænke-funktion. Sværere kan det til gengæld være at skelne forskellene mellem boksmadrassen og kontinentalsengen. For hvad gør dem især gode?

Som forklaring og hjælp bliver det relevant at hoppe fem afsnit tilbage i teksten. Op dertil hvor vi beskriver, at sengen skal passe dig og dine behov. Ja, ja du har hørt det før, men det er også det, der skiller de to sengetyper af fra hinanden. Mens boksmadrassen er god til dig, der gerne vil holde et vis budget, men stadig ønsker en god seng, har kontinentalsengen et ekstra madraslag af fjedre, der hæver komforten, men samtidig også prisen en smule.

 

3 - Ting tager tid

Vi nævnte det kort tidligere: Du skal regne med at sætte både tid og energi af til indkøbet af ny seng - og i virkeligheden gælder det både før og efter købet.

Ligesom vi ikke mener, at det er nok at prøve en seng i en forretning i et par minutter, mener vi heller ikke, at den nye (og gode seng) nødvendigvis føles perfekt fra day one. Lad os forklare os selv en gang. Når du første gang lægger dig og skal prøve en seng af, kan det være svært at mærke ordentligt efter, hvad der er det rette for dig. Du risikerer let at komme hjem med en seng der enten er for hård eller blød, eller sengen kan føles anderledes og fremmed de første par gange du sover i den.

Fortvivl ikke hvis det sker, men husk i stedet på, at du faktisk bruger omkring en tredjedel af dagen deri. Så er det pludselig ikke så underligt, at kroppen lige skal se den nye kompagnon lidt an, før man for alvor har fundet matchet og kan knalde brikker.

Vi anbefaler, at du giver din nye seng to ugers prøveperiode og en ordentlig chance. Hvem ved, måske ender den med at blive dit foretrukne selskab. Hvis ikke sender du den bare retur igen. Vi henter gerne, ligesom vi også gerne bytter til en anden model eller betaler pengene tilbage. Kvit og frit.

4 - Rette rygge sover bedst

Gennem tiden har der været mange forskellige tommelfingerregler om, hvilken madrastype der passer bedst til de forskellige kropstyper. Men ligesom teknologien, vores forståelse af sundhed og så meget andet udvikler sig, og vi bliver klogere, har vi efterhånden bevæget os væk fra de strenge regler. De er for generaliserende og tager ikke højde for vores forskelligheder, skavanker og præferencer. I stedet opererer vi nu efter én overbevisning; folk skal helst gå efter en madras, der får deres rygrad til at være rank som en flagstang.

Ønsker du at tjekke din madras, kan du liggende prøve at mærke efter om dine bredeste punkter, såsom hofter og skuldre, synker godt ned i madrassen, mens dine smalleste punkter, typisk taljen, har støtte, uden at synke ned.

5 - Hver sin seng i soveværelset

I mange tilfælde er sengen et møbel til deling mellem to parter. Det betyder også, at der er to at tilfredsstille, når en ny skal handles ind. Men kroppe er som tidligere nævnt forskellige – især mande- og kvindekroppen er bygget anderledes – og én stor fællesløsning er som regel derfor ikke det optimale valg.

I stedet for at indgå kompromis om hårdheden sammen og risikere et scenarie hvor mellemvejen hverken passer den ene eller den anden, bør man i stedet gå mere individualistisk til værks. En hurtig afsløring: Det betyder ikke, at I skal sove i hver sin seng. I stedet bør I tilpasse madrasvalget. Her kan der vælges forskellige fastheder, og på den måde kan begge parter få en seng, der passer den enkeltes behov.

Har du brug for yderligere vejledning eller brænder du inde med nogle spørgsmål, står vi til rådighed alle dage mellem kl. 9 og 23 i livechatten. Du finder den i højre side af din skærm, hvor du kan skrive til os og stille spørgsmål. Ønsker du en samtale, kan du også ringe til os på telefonnummeret 78 75 00 77. Har du spørgsmål uden for åbningstid, kan du altid kontakte os på mailadressen [email protected].

  • Der findes mange forskellige sengetyper - du kan nemlig både få en kontinentalseng, en elevationsseng eller en boksmadras. Men den bedste seng for dig, er den, der opfylder dine behov bedst muligt.

    Kæmper du eksempelvis med uro i benene, dårlig vejrtrækning eller nyder du bare at ligge og læse en god bog i sengen? Så bør du se nærmere på en af vores elevationssenge. Elevationssengen har nemlig en hæve- og sænkefunktion, som er særlig fordelagtigt.

    Har du ikke særlige gener, som skal tages hensyn til, men ønsker du bare en fantastisk komfort, når du sover? Så bør du se nærmere på en af vores kontinentalsenge. Kontinentalsengen yder nemlig en fortræffelig komfort, som sikrer en god nattesøvn hver nat.

    Foretrækker du i stedet den lidt mere simple løsning, uden at du skal gå på kompromis med kvaliteten? Så bør du se nærmere på en af vores boksmadrasser. Boksmadrassen giver nemlig en skøn komfort samtidig med, at du bare skal montere sengebenene direkte på madrassens bund - også er den klar til brug.

  • Det er oftest madrassen, der kan gøre den store forskel. Det er nemlig vigtigt at huske på, at vores kroppe er forskellige, og derfor er en fællesløsning sjældent den bedste beslutning.

    Hos Bedre Nætter har du derfor mulighed for at vælge forskellige fastheder i madrassen - og det gælder uanset, om du vælger en kontinentalseng, en boksmadras eller en elevationsseng. Det betyder, at du eksempelvis kan få en medium fasthed i din side af sengen, og din partner kan få en fast fasthed i sin side - så kan i begge sove helt fantastisk.