Boxmadrasser
En boxmadras fra Bedre Nætter er en komfortabel, enkel og langtidsholdbar boxmadras. Vores boxmadrasser er alle opbygget med en solid ramme af massivt træ, således at du kan montere ben direkte på madrassen. Vi har ordnet detaljerne på forhånd, så når du køber en boxmadras hos os, modtager du en komplet seng, sådan at du ikke skal bruge tid på at få sengeramme, lameller og lignende på plads. Du skal blot montere benene, som naturligvis altid er inkluderet i prisen.
Boxmadrasser er en nem, færdig og komfortabel løsning, uden skjulte omkostninger. At boxmadrassen er praktisk, betyder ikke at komforten er middelmådig. Tværtimod. Vores boxmadrasser er yderst komfortable, og der er ingen mærkbar forskel på komforten mellem identiske box- og springmadras-serier. Hvis du gerne vil sove godt og længe, så er boxmadrassen et sikkert valg.
Praktisk komfort
Vores boxmadrasser er som nævnt opbygget med træramme, som gør, at man kan montere benene direkte på. Selve madrassen har en kerne af moderne pocketfjedre, som tilpasser sig din vægt og liggeposition. Mange almindelige senge tager ikke hensyn til dine personlige behov, og udsætter derfor din krop for unødigt tryk. Det mærker du blandt andet, når du vågner om natten og tvinges til at justere din position. Pocketfjedrene i vores boxmadrasser mindsker dette problem og tilpasser sig konstant din krops former og liggeposition. Uanset hvor ofte du vender og drejer dig. Dette tillader dig at sove dybere, og derfor restituerer du også bedre. Det betyder, at du føler dig friskere og mere veludhvilet, når du vågner om morgenen.
Der er mange gode grunde til at vælge en boxmadras, hvis du skal have ny seng. Herunder kan du læse meget mere om, hvordan vores boxmadrasser er opbygget, og hvordan de kan forbedre din nattesøvn.
Træramme
En boxmadras er aldrig bedre end sit fundament. Derfor er alle vores boxmadrasser bygget på en træramme af massivt fyrretræ. Tykkelsen på trærammerne varierer, men fælles for dem alle er, at vi yder mindst 15 års garanti på rammen. På mange modeller yder vi oven i købet helt op til 20 eller 25 års garanti på rammen. Dette er din garanti for at vores boxmadrasser har et yderst solidt fundament, og du kan være sikker på, at din nye boxmadras vil holde i mange år fremover.
Boxmadras
Selve madrassen er sengens vigtigste komfortlag. Her finder du de moderne pocketfjedre, som konstant tilpasser sig din krop og dens konturer. Disse fjedre vil altid være omgivet af en polstring, der har forskellige komfortgivende egenskaber. Denne polstring øger altid komforten, men kan også være både kølende, elastisk og ventilerende.
Topmadras
Der er altid en topmadras inkluderet i prisen, når du køber seng hos os. Denne madras udgør sengens øverste madraslag, og derfor er den enormt vigtig for den samlede komfortoplevelse. Topmadrassen giver en bedre og mere personligt tilpasset komfort, hvilket sikrer dig en væsentligt forbedret nattesøvn. Du har desuden mulighed for at vaske betrækket på din topmadras, hvilket garanterer dig en frisk og sund seng i mange år frem.