Komfort i mange kombinationer: 3, 5, eller 7 zoner?

Du kan styre hvilken stilling, du falder i søvn i. Men ikke hvilken du sover i. Uagtet din grad af sirlighed du placerer dig med i sengen, anslås det, at du vender dig 20-40 gange i løbet af hver nat. På ryggen, på siden, på maven, på den anden side. Faktisk sover du halvdelen af natten i en anden stilling, end den du tror, du plejer at sove i. Din krop gør så at sige, hvad den vil. Uden at stå til regnskab for hvordan den føles, når du vågner.

Men heldigvis gør det ikke så meget, så længe du ligger i en god seng. De fleste gode senge i dag er nemlig udstyret med komfortzoner. Zoner i madrassen, der er bygget til at give velafbalanceret støtte til din anatomi. Og under du dig selv en seng med det maksimale antal zoner, vil din krop give dig klapsalver. Da vil de mange zoner sørge for, at uanset hvordan du ligger, og hvor ofte du skifter stilling, vil din rygsøjle danne en ret linje og give fri adgang til himmelråbende søvnoplevelser.

Komfort-hvaffor-noget?

Lad os afmystificere begrebet en gang for alle: En komfortzone er et område i en madras, som har en anden fylde, dybde eller hårdhedsgrad end resten af madrassen. En madras kan derfor have forskellige bløde eller faste zoner.

Komfortzonerne afhjælper tryk og belastning i de områder, hvor der er brug for det. Det kan eksempelvis være ved skuldrene, ryggen og hofterne, hvor trykket er særlig stort. Her bidrager zonerne med blid og omhyggelig støtte. Samtidig kan zonerne også støtte i svajet ved lænden og rygsøjlen, hvor der modsat er brug for en mere fast støtte på grund af ryggens kurve.

Lider du eksempelvis af dårlig ryg, eller har du ondt i andre dele af kroppen, vil komfortzonerne være dig til god hjælp med sin favnende aflastning. Samtidig, hvis du ingen problemer oplever, vil zonerne stadig være dig gavnlige, da de også har en forebyggende effekt. En win-win situation, om man vil.

Flere spring- og boxmadrasser fås i dag med både 3, 5 og 7 komfortzoner. Taler man om antallet af komfortzoner, er det en indikation for, hvor mange dele af madrassen, der er specialkonstrueret. Man kan altså sige, at antallet af komfortzoner er et kvalitetsstempel, som indikerer, hvor fleksibel madrassen er, og i hvor høj grad den er tilpasset kroppens anatomi. For os at se et klassisk eksempel på desto flere, desto bedre.

7 zoner – hvad kan de?

Sammenligner man en af vores senge fra sortimentet med 7 komfortzoner mod en af dem med 5 komfortzoner, vil vil man først og fremmest lægge mærke til de to ekstra zoner, der er placeret på hver side af lænden. Zonerne er ikke overraskende tilføjet for at give en mere komfortabel liggeposition, uanset stilling.

Som oftest er det omkring lænden, at en stor del af os oplever gener. Samtidig er lænden et udsat sted med sit svaj, når man ligger. Området er derfor et oplagt sted at optimere madrassen, hvis man ønsker en bedre nattesøvn. Med de ekstra komfortzoner på hver side er du garanteret en mere komfortabel liggeposition. Samtidig mindsker zonerne problemer med blodomløb i benene, så du undgår at vågne op med summen i læggene eller tåspidserne.

Men den faste og altomfavnende lændestøtte er ikke alt, hvad vores senge med 7 komfortzoner byder på. Derudover har vi tilføjet en blødere skulderzone, der understøtter din krop yderligere, og som sammenlagt giver dig en helt anden soveoplevelse. Princippet er lige så simpelt, som det er naturligt. De fleste er bredere over skulder og hofte, samtidig med at de er smallere over taljen. Opbygningen med en blød skulderzone giver dermed dybde og aflastning til et bredt og udsat område. Alt i alt giver kombinationen en unik og ergonomisk opbygning, der sørger for, at din rygsøjle kan hvile i sit naturlige leje med den bedst mulige trykfordeling.

En milepæl og en skabertrang

Okay, indrømmet. Vi fortæller meget om antallet af komfortzonerne. Og vi taler lunt om særligt de 7 af slagsen. Vil du vide hvorfor? Fordi det er vores unikke teknik, som vi er enormt stolte over at have udviklet. Jeps, we did it, og med fare for at skyde janteloven fuldkommen i stykker, er vores udvikling af de to ekstra zoner også en af hovedårsagerne til vores senges suveræne komfort.

Hemmeligheden ligger i kombinationen. Vi kender vores fjedres egenskaber til bunds, og vi ved, hvordan de supplerer hinanden. Vi har lært os, i hvilken rækkefølge fjedrene skal placeres, og hvor tæt eller hvor meget luft der skal være imellem. Og når vi har gjort alting rigtigt, og et perfekt fjedermønster er monteret, oplever vi, at der sker noget fortræffeligt: De samme fjedre, der bærer din krop, forsvinder under dig, idet du lægger dig til rette. Eller det føles i hvert fald sådan. Med deres lethed og lydløse arbejde støttes din rygsøjle til en lige linje, og blodcirkulationen har de optimale arbejdsbetingelser. Vi kalder det en komplet synergi og andre for deres yndlingsmøbel.

  • Kort fortalt, er antallet af komfortzoner et kvalitetsstempel, som indikerer, hvor fleksibel madrassen er. En komfortzone er et område i madrassen, som enten har en anden fylde, dybde eller hårdhedsgrad end resten af madrassen. I dag fås flere spring- og boksmadrasser med både 3,5 og 7 komfortzoner - jo flere komfortzoner, desto højere komfort.

  • I dag har størstedelen af madrasserne 5 komfortzoner, hvorimod vores madrasser hos Bedre Nætter har hele 7 komfortzoner. De ekstra to komfortzoner er placeret på hver sin side af lænden, som giver en fortræffelig komfort uanset soveposition.