KÆMPE JANUARUDSALG - OP TIL 64%

Tilbage til artikler

Hvorfor gaber man?

Vi kender det alle sammen. At sidde midt i en samtale eller foran en skærm og pludselig mærke, at et gab er på vej. Når den følelse rammer, er der ikke meget du kan gøre for at stoppe det. Et gab er nemlig en refleks, som vi ikke har kontrol over. Men hvorfor gaber vi egentlig? Hvad godt gør det for os? Og hvorfor gaber man, når andre gaber? Alt dette kan du blive klogere på her.

Du gaber mest om morgenen og om aftenen, når du er allermest træt. Det kan måske få dig til at tænke, at gab er forbundet med at være træt. Men hvis du spørger en søvnforsker, hvorfor vi gaber, vil du ikke få en tydelig forklaring. For vi ved grundlæggende ikke, hvorfor vi gør det. Det har dog ikke holdt videnskaben fra at komme med forskellige teorier.

Hvorfor vi gaber: 3 teorier

Gab køler hjernen ned

I mange år mente søvnforskere, at gab bidrog med at tilføre ekstra ilt til hjernen. Men det er en teori, som afvises af de fleste forskere. I stedet mener mange forskere, at gab hjælper med at temperaturregulere hjernen. Når du gaber, suges en masse luft ind, som sænker temperaturen i blodet. Det afkølede blod cirkulerer rundt i hjernen, og sænker særligt temperaturen i frontallapperne - altså den del af hjernen, der styrer vigtige kognitive funktioner, såsom sprog, koncentration og beslutningstagning. Nedkølingen styrker hjernens reaktionsevne og får dig til at tænke klarere.

Gab holder dig vågen

Hvorfor gaber man, når man er træt? Er det hjernen, som prøver at fortælle dig, at du skal gå i seng? Faktisk ikke. I stedet mener visse forskere, at gab er en respons fra hjernen, som skal hjælpe med at holde dig vågen. Når du sidder stille i lang tid eller laver noget kedeligt falder hjerterytmen, hvilket gør dig søvnig. Når du så gaber, udløser hjernen hormoner, som kortvarigt øger hjerterytmen. Det kvikker dig op og holder dig vågen - selvom det kun er for en kort stund. Derfor gaber du ekstra meget om morgenen - hjernen prøver simpelthen at kickstarte kroppen i gang, så du hurtigere bliver frisk i hovedet.

Gab dæmper nervøsitet og stress

Andre forskere mener, at gab er en form for overlevelsesmekanisme. Har du nogensinde været rigtig nervøs før en eksamen eller optræden, og undret dig over, hvorfor du gaber så meget? Det virker måske lidt mærkeligt - som at nyse en masse lige før en boksekamp. Men studier viser, at mange dyr - ikke kun mennesker - gaber ekstra meget, når de er stressede eller nervøse. En mulig grund kunne være, at gab sænker temperaturen i hjernen, og gør os mere årvågne og hurtigtænkende. Andre mener, at gaben er en slags overspringshandling, som hjælper med at berolige os i stressede situationer.

Hvorfor gaber man, når andre gaber?

Og nu til det store spørgsmål: hvorfor smitter gaben? Det spørgsmål forvirrer stadig forskerne. De fleste mener dog, at det er en social mekanisme, som hænger sammen med vores status som flokdyr. Vi mennesker har en vane med at kopiere andres adfærd - f.eks. griner vi, når andre griner eller smiler, når andre smiler. Det er et gammelt, gammelt instinkt, der styrker sammenhold i en gruppe.

Forskere mener altså, at gab hjælper mennesker med at kommunikere med hinanden - også selvom der ikke bliver brugt ord. Og der er studier, som bakker op om den teori. Hjernescanninger har vist, at den del af hjernen, som styrer empati og sociale interaktioner bliver mere aktiv, når du ser en anden person gabe. Studier har også vist, at gab særligt smitter mellem folk, som kender hinanden godt og at folk med autisme bliver ikke nær så påvirket af at se andre gabe. Der er altså meget, som peger på, at vi gaber for at udvise empati for vores omgivelser.

Hvad gør gab ved hjernen?

Der sker mange ting i kroppen, når du gaber. Stort set alle dine ansigtsmuskler bliver aktiveret og dine øjne kan løbe i vand. Måske føler du trang til at strække dig. Men hjernen bliver også sat i sving. Folk der gaber bliver kortvarigt kvikket op, fordi hjernen blandt andet adskiller dopamin. Dopamin er kroppens lykkemiddel og giver en følelse af velvære. Gab fungerer altså som en slags hurtig pick-me-up for kroppen.

Oftest gaber vi uden at vi selv styrer det. Men vidste du, at du kan gabe med vilje? Gab udløser som nævnt en masse hormoner, som blandt andet dæmper følelsen af stress. Så hvis du er nervøs eller stresset, og gerne vil falde lidt til ro, så prøv at gabe. Det kan være lidt svært i starten, men du lærer lynhurtigt at gøre det på kommando.

Hvorfor gaber jeg hele tiden?

Der kan være mange forklaringer på, hvorfor du gaber meget. Et varmt rum kan fremme trangen til at gabe, da hjernen prøver at køle sig selv ned. Hvis du keder dig, stiger temperaturen i hjernen og det kan også øge trangen til at gabe. Eller måske er du faktisk bare træt.

Der er ikke noget klart svar på, hvornår man gaber for meget. Den gennemsnitlige person gaber mellem 20 til 30 gange i løbet af dagen, typisk om morgenen og aftenen. Antallet varierer dog fra person til person, og det er komplet harmløst at gabe oftere end det. Du bør dog være opmærksom på overdreven gaben, især hvis du ikke er træt. Hvis du går rundt og gaber hele tiden, kan det nemlig i værste tilfælde være symptomer på lidelser, såsom:

  • Epilepsi
  • Parkinsons sygdom
  • Migræne
  • Multipel sklerose
  • Hjernetumor
  • Stress
  • Søvnapnø

Husk, gaben kan skyldes mange ting, og er ikke altid symptomer på alvorlige sygdomme. Hvis du er i tvivl eller bekymret, så tal med din læge.

Sådan stopper du med at gabe

Hvis du gaber meget og føler dig generet af det, er der flere ting du kan gøre. Hjernen trænger måske til at blive kølet ned, så tag et par dybe indåndinger. Studier har desuden vist, at vejrtrækning gennem næsen effektivt mindsker trangen til at gabe. Du kan også gå en hurtig tur udenfor. Motionen og den kølige, friske luft sænker temperaturen i hjernen og kvikker dig op.

Er der andre irriterende vaner, som du gerne vil af med? Så læs vores guides til, hvordan du undgår hovedpine  eller nattesved inde på Bedre Nætter.

Kilder: Sleep Foundation.

  • Søvnforskere er stadig i tvivl om, hvorfor vi gaber. Nogle studier siger, at gabet sænker temperaturen i hjernen, så vi holder os vågne. Andre siger, at det øger blodtilstrømningen til hjernen, og dermed forbedrer hukommelse og koncentration. Det er også muligt, at vi gaber for at udløse dopamin til hjernen, hvilket giver en følelse af glæde og velvære.

  • Gab er komplet harmløst, men hvis du af den ene eller anden grund vil undgå at gabe, kan du prøve at tage et par dybe vejrtrækninger. Du kan også rejse dig op og bevæge dig lidt rundt, og eventuelt gå udenfor, hvilket køler dig ned og dæmper trangen til at gabe.

  • 100 nætters prøve
  • Unikke senge
  • Gratis levering