< Tilbage til artikler

Sådan påvirker sommertid dig og dit helbred

Foråret er endelig over os, og det betyder også, at sommertiden er lige om hjørnet. Natten mellem lørdag og søndag i den sidste weekend i marts stiller vi nemlig uret en time frem. Og for os syvsovere i sengebranchen er vi selvfølgelig ikke glade for at miste en time i sengen.

"Der sker flere trafikulykker i dagene efter, 
vi har stillet uret en time frem."

Vi indførte sommertid i Danmark i 1916 med det formål at spare på energien. Men hvordan påvirker det os egentlig, at vi får en time mindre på øjet, hvis det da overhovedet betyder noget? Det ser vi nærmere på her.

Din koncentrationsevne kan falde, når vi stiller på uret
Det har gennem årene været meget omdiskuteret, hvorvidt sommertid skal afskaffes. En række forskere mener nemlig, at selvom det kan virke harmløst at skyde sin døgnrytme én time, så skal man ikke undervurdere de konsekvenser, det kan have.

Hvis du føler dig ukoncentreret på de første arbejdsdage, efter vi har skiftet til sommertid, er der formentlig noget om snakken. Evnen til at koncentrere sig er nemlig ofte nedsat i dagene efter skiftet. Derudover har flere undersøgelser påvist, at der sker flere trafikulykker i dagene efter, vi har stillet uret en time frem, hvis man sammenligner med ugen før og efter skiftet.


"Tilfældene af blodpropper i hjertet stiger med hele 24% i perioden efter, vi har skiftet til sommertid."

Sommertid kan have konsekvenser for dit helbred
Mens skiftet til sommertid kan betyde nedsat koncentrationsevne, peger nogle forskere desuden på, at det i værste fald også kan resultere i hjerteproblemer.

Et forskningsprojekt fra Michigan University i USA har påvist, at tilfældene af blodpropper i hjertet stiger med hele 24% i perioden efter, vi har skiftet til sommertid. Både svenske, tyske og finske forskere har draget samme konklusion i andre undersøgelser.

En dansk undersøgelse har desuden konkluderet, at der er flere, der får diagnosen depression i dagene efter, vi har skiftet tilbage fra sommer- til vintertid.

De lange sommeraftener påvirker produktionen af melatonin og serotonin i hjernen
Melatonin er et hormon, der bliver dannet i hjernen, når vi opholder os i mørke. Hormonet har afgørende betydning for vores restitution – både fysisk og psykisk.

Melatoninproduktionen er stærkt afhængig af vekselvirkningen mellem dagslys og mørke, og med de ekstra lange lyse nætter, bliver produktionen af melatonin forsinket. Det kan være problematisk for alle dem, der er nødt til at gå i seng ved 21-22-tiden, fordi de skal tidligt op.

"Skiftet kan sammenlignes med et mildt jetlag, 
der for de fleste er udjævnet i løbet af 1-2 dage."

Når vi sover, bliver hjernen nemlig renset for giftige affaldsstoffer, og når vi er i drømmestadiet af vores søvncyklus, som kaldes REM-søvn, bliver vores indlæring, hukommelse og kreativitet fremmet. Derudover er melatonin en vigtig antioxidant, der er med til at reparere celleskader, når vi sover.

Omvendt kan de ekstra lange og lyse aftener dog også betyde, at vores mentale velvære forbedres. Når vi får lys, producerer vi D-vitamin, som sikrer, at vi ikke bliver trætte og deprimerede. Lyset holder nemlig vores serotonin-niveau i hjernen oppe. Serotonin er et signalstof - et slags “lykkestof” - der gør os i bedre humør.

Bliver alle påvirket af skiftet til sommertid?
Det er heldigvis et fåtal, der for alvor oplever negative konsekvenser ved, at vi stiller uret en time frem. Der er ikke foretaget deciderede undersøgelser af, hvor mange der bliver påvirkede af skiftet. Dog har det typisk større betydning for personer, der har et stort behov for at stå op og gå i seng på samme tid hver dag.

Det er derfor også meget individuelt, hvor længe skiftet kan påvirke en. Skiftet kan sammenlignes med et mildt jetlag, der for de fleste er udjævnet i løbet af 1-2 dage. I værste fald kan man dog også være mærket i flere uger.

Der bliver desuden argumentet for, at der dræbes flere dyr på vejene ved daggry i denne periode. Det skyldes, at dyrene ikke er vant til, at der er så meget trafik på den tid af døgnet, og det kræver tid for dem at vænne sig til det. Det er altså ikke kun os mennesker, der bliver påvirket af skiftet.

Sov bedre i sommertiden med vores 6 råd

  1. Få en masse dagslys og motion.
  2. Undgå koffein efter kl. 16.
  3. Sørg for at slappe af i en time, inden du skal i seng.
  4. Begræns dit skærmbrug og påvirkning fra LED-lys inden sengetid. Det blå lys kan nemlig forstyrre produktionen af melatonin.
  5. Sov i et helt mørkt rum. Brug eksempelvis sovebriller eller få mørklægningsgardiner.
  6. Brug ørepropper, så du kan lukke forstyrrende lyde ude.


Kilder:
iForm: Det gør sommertid ved kroppen (26. marts 219), Health and Science: Hvordan påvirker sommertid vores helbred (uden årstal), 
TV2: Sommertid kan påvirke din søvnrytme og sundhed (27. marts 2016), DR: Sådan påvirker sommertid os (9. februar 2018), 
Politiken: Sidegevinst: Sommertid er godt for sjælen (28. marts 2015)

  • Når vi skifter til sommertid, kan det påvirke vores helbred. Skiftet kan nemlig medføre nedsat koncentrationsevne, hvilket er noget, der rammer mange i dagene efter skiftet. Desuden er der også flere, der får diagnosen depression i dagene efter, vi har skiftet tilbage fra sommer- til vintertid.

  • Nej, det er heldigvis et mindretal, som for alvor mærker de negative konsekvenser ved skiftet. Typisk vil man kun opleve konsekvenserne i et par dage, og det kan sammenlignes med et mildt jetlag.