Handelsbetingelser

Bedrenaetter.dk ejes og drives af Market Extensions ApS. Firmaet blev stiftet i 2012, men selve Bedre Nætter er startet i september 2013. Ejerne af selskabet er: Martin Byskov, Jonas Byskov samt Anders Henningsen. 

Generelle oplysninger:

Market Extensions ApS
CVR nr: 34613931
Klosterport 4X, 4. sal
8000 Aarhus C

Telefon: 
78 75 00 77
E-mail: kontakt@bedrenaetter.dk

Produktinformation

På bedrenaetter.dk oplyses varens væsentligste egenskaber. For yderligere oplysninger eller spørgsmål til eksisterende oplysninger kan der sendes en mail til Bedre Nætter
 på mailadressen kontakt@bedrenaetter.dk.

Priser

Alle priserne er dagspriser og kun gældende på bestillingsdagen. Priserne ændres løbende og ofte fra dag til dag. Køber bliver faktureret til den pris, der er gældende på bestillingsdagen. Alle priser er vist inkl. moms.

Betaling

På bedrenaetter.dk kan der betales med: Dankort, Visa, Visa Elektron, MasterCard.

Der tages ikke gebyr ved betaling på bedrenaetter.dk

De kontooplysninger, du indtaster ved køb af varer, bliver sendt direkte til NETS i krypteret form (SSL), som det kun er dig og NETS, der kan læse. Der er således ingen andre, der ser eller gemmer oplysningerne om dig. Beløbet hæves først på dit kort, når varerne sendes fra bedrenaetter.dk. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.

Ved køb med finansiering via Santander vil lånet aktiveres ved afsendelse af dine varer. Aftalen om finansiering bortfalder, når et køb fortrydes, jf. forbrugeraftalelovens §26.

Santander gennemgår og vurderer oplysningerne afgivet af dig som forbruger, og hvis det er berettiget, udveksles disse oplysninger med kreditoplysningsbureauer (i forbindelse med kredittjek). Hvis resultatet af dette ikke er tilfredsstillende, så vil Santander kunne nægte kunden denne betalingsform. Dine oplysninger behandles i forbindelse med databeskyttelsesloven (persondataloven) og videregives ikke til hverken tredjemand eller andet. Se mere herom på https://www.santanderconsumer.dk/.

Levering

Ved køb på bedrenaetter.dk tages der ikke et fragtgebyr, når du vælger vores standardlevering.

Levering sker via Interfjord. Leveringstiden er angivet på hvert enkelt produkt og varierer fra 1 dag til 7 uger. Vi leverer til Danmark. Ved den gratis leveringsform bliver dine varer leveret til kantsten. Du står selv for at få varerne ind og opsat i det ønskede rum i din bolig. 

Du modtager en mail den dag, vi afsender din vare fra vores lager.

Varer købt på bedrenaetter.dk leveres på forskellige måder afhængigt af varetypen. Mindre varer (eksempelvis sengetøj) afsendes med GLS. Hvis du ikke er hjemme, når varen forsøges leveret, bliver den placeret i nærmeste pakkeshop, hvor den kan afhentes. Ved at kontakte GLS kan der dog arrangeres en ny levering.
Mellemstore varer (eksempelvis topmadrasser) afsendes med DSV. De tager kontakt til dig umiddelbart før levering. Kan varen ikke leveres, kontakter DSV dig igen og aftaler nyt leveringstidspunkt.
Ved vareforsendelser med GLS og DSV vil du desuden modtage et tracking ID via e-mail, så du kan se, hvordan varen forventes leveret.

I forbindelse med større varer (senge, sovesofaer o. lign.) vil fragtmanden ringe dig op inden for 48 timer (2 hverdage), efter du har modtager en e-mail fra os om, at din vare er afsendt fra vores lager. Når fragtmanden ringer til dig, er det for at aftale en dag, hvor det passer dig at få varen leveret. Fragtmanden kan ikke nødvendigvis opgive et specifikt tidspunkt på dagen, hvor varen leveres, men vil typisk give et estimat. Bemærk venligst at estimatet ikke ligger fast, da der kan være udefrakommende faktorer som trafik, uheld o. lign., der kan skubbe leveringstidspunktet. Du kan altid forvente at blive ringet op cirka en halv time inden leveringen.

Leveringsbetingelser

Fragtmanden leverer varerne på leveringsadressen. Det er dit ansvar at oplyse om den korrekte leveringsadresse.

Hvis der er valgt opbæring eller opbæring og montering, så leverer fragtmanden dine varer det sted på leveringsadressen, som du har bestemt, såfremt der er fri passage.

Ændring af leveringstidspunkt/forgæves levering
Ændring eller annullering af leveringstidspunkt eller adresse skal ske senest 2 dage inden aftalte leveringsdato. Ved senere ændring/annullering tilbageholdes et fragtgebyr på 500 kroner. Hvis du ikke er hjemme, når fragtmanden kommer, tilbageholder vi fragtgebyret, ligesom der opkræves fragtgebyr for en evt. ny levering. Annulleres købet efter leveringsdato er fastlagt, vil fragtgebyr på 500 kroner blive tilbageholdt i det indbetalte beløb. Ved forgæves levering påregnes minimum 3 dages ekstra leveringstid af hensyn til ny ruteplanlægning. 

Opbæring af varer
Du bedes inden levering sikre dig, at der er fri og uhindret adgang til endelige placering af produktet i din bolig. Du skal altså sikre dig, at varen frit kan passere trappeopgange, døråbninger, entre og lignende.

Hvis vi ikke kan levere varen af pladsmæssige hensyn, tilbageholder vi fragtgebyret, ligesom der opkræves fragtgebyr for ny levering. Annulleres købet, tilbageholdes fragtgebyret i det indbetalte beløb.

Chaufføren må af sikkerhedsmæssige hensyn ikke tage sine sko af under levering. Det er dit ansvar som kunde at sikre, at gulvet er afdækket, hvis det er nødvendigt. Dette skal være sket, inden chaufføren ankommer på adressen.

Bortskaffelse
Ved bortskaffelse skal varen som skal bortskaffes være skilt, så den er til at tage med for fragtfirmaet. Ved eksempelvis sengerammer skal sengerammen skilles ad, inden fragtfirmaet ankommer, ved boxmadrasser skal benene være skruet af sengen. Generelt skal produkterne være i en form, hvor de er til at fragte ud af boligen for fragtfirmaet, uden der skal bruges tid på opdeling.

Modtagelse af defekte varer
Hvis emballagen er beskadiget ved levering eller har tydelige tegn på at være defekt, skal der på fragtbrevet kvitteres for modtagelse med forbehold for eventuelle skader på indholdet. Kvitteres for modtagelse uden indsigelse, kan man ikke senere reklamere over transportskader på varen.

Beskadigelse af indbo/bolig ved levering
Sker der ved levering skade på indbo eller bolig, skal dette noteres på fragtbrev eller følgesedlen. Opdages skaden først efter, chaufførerne har forladt adressen, kontaktes vores kundeservice senest 24 timer efter, levering har fundet sted. Ved henvendelse oplys venligst ordrenummer og hav meget gerne dokumentation for skaden i form af billeder. Bedre Nætter kan ikke holdes til ansvar for skader på indbo, hvis ikke indsigelsesfristen overholdes.

Risikoen for hændelig undergang eller forringelse

Først på det tidspunkt, hvor de bestilte varer er kommet i købers besiddelse, overgår risikoen for, at de bestilte varer går til grunde eller beskadiges på grund af hændelige forhold, til køber.

Hvis du fortryder dit køb (fortrydelsesret)

Du har 30 dages fortrydelsesret, når du handler på Bedrenaetter.dk. Dette er så du efter modtagelsen har tid til at inspicere varerne og sikre, at de er fyldestgørende i forhold til de krav du har hertil.

Fortrydelsesfristen udløber 30 dage efter den dag du:

  1. Har modtaget din vare.
  2. Får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis.
  3. Får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele.

Du skal indenfor 30 dage efter modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved e-mail til kontakt@bedrenaetter.dk. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan også vælge at benytte vores standardfortrydelsesformular og sende den med retur. Standardfortrydelsesformularen finder du medsendt din ordrebekræftelse/vare.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig besked om dette.

Returnering

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Visse varer kan i kraft af deres art ikke returneres med normal post. Dette gælder for senge, madrasser, sovesofaer og dets lige. Udgifterne for returnering af disse varer forventes højst at beløbe sig til ca. 1000 DKK.

Varer undtaget fortrydelsesretten

Følgende varetyper er undtaget fortrydelsesretten:

  1. Levering af varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg.
  2. Varer købt som beset, eksempelvis udstillingsmodeller eller varer købt ved lagersalg.

Varens stand, når du sender den retur

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug. Efter vores opfattelse har du taget varen i brug, når du fjerner plastikemballagen på en madras, idet du har mulighed for at fastslå varens art, egenskaber og den måde varen fungerer på, selvom madrassen er dækket af plastik.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb, du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Returnering af varer købt hos Bedre Nætter skal ske på følgende måde:
Du skal sende det til vores adresse:

Østre Langgade 58
8643 Ans By, Danmark.

Husk altid at medsende kopi af din faktura, så vi kan finde ordren i vores system. Ved returnering skal du selv betale eventuelle fragtomkostninger.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Reklamation

Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb. Når du handler på bedrenaetter.dk, har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Hvor hurtigt skal jeg reklamere?

Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Vi refunderer rimelige fragtomkostninger

Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger.

Returnering

Returnering af varer købt hos Bedre Nætter skal ske på følgende måde:
Du skal sende det til vores adresse:

Østre Langgade 58
8643 Ans By, Danmark.

Husk altid at medsende kopi af din faktura, så vi kan finde ordren i vores system. Ved returnering skal du selv betale eventuelle fragtomkostninger.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Ansvarsfraskrivelse og garanti

Bedre Nætter har gjort det nemt for dig at få relevant information på andre hjemmesider igennem links. Disse hjemmesider er uden for Bedre Nætters kontrol. Vi kan derfor på ingen måde drages til ansvar for indholdet på disse sider.

Oplysninger om de bestilte varer fra sådanne hjemmesider indgår ikke i beskrivelse af de bestilte varer i aftalen mellem køber og Bedre Nætter, varerne opfylder således købers forventninger, såfremt de svarer til produktets egen beskrivelse.

Ombytning af kernefasthed

På udvalgte modeller kan du hos Bedre Nætter få ombytning af madrassens kernefasthed til 499 kroner, hvis du vel og mærke kontakter os omkring dette inden for højst 100 dage efter modtagelse af produktet.

Ved ombytning af madrassens kernefasthed er det vigtigt, at du pakker den gamle kerne forsvarligt ind, så den kan transporteres uden at komme til skade. Hvis ikke madraskernen er indpakket forsvarligt, kan vi ikke tage den med. Det er samtidig dit ansvar, at den gamle kerne er taget ud af madrassens betræk og klar til transport, når vi ankommer for at ombytte madraskernerne. Hvis du har spørgsmål til ombytning af kerne, må du meget gerne kontakte os.

Prismatch / Prisgaranti

Hos Bedre Nætter er vi stærke på prisen, og derfor kan vi også give vores kunder prisgaranti. Det vil sige, at hvis du finder et identisk produkt med et her på siden til en billigere pris andetsteds (produktpris + leveringspris), så matcher vi selvfølgelig denne. For at Prismatch / Prisgaranti træder i kraft, skal der være tale om en dansk butik, og du skal gøre os opmærksomme på dette indenfor 14 dage efter købet.

Vil du gøre brug af prismatch, skal du ikke gøre andet end at skrive os en mail med link til prisen på den anden side. Derefter får du produktet hos os til samme pris. Prisgarantien gælder desuden ikke for varer, som andre kun udbyder til salg som køtilbud, timetilbud eller ved ophørsudsalg. Ligeledes skal varen være på lager hos den pågældende udbyder.

Nyhedsbrev

Ved tilmelding til nyhedsbrev videregiver vi ikke din information til tredjepart, men bruger den udelukkende til internt brug, og det er altid muligt at afmelde sig.

Børn og unge under 18 år

Du skal være fyldt 18 år for at handle på bedrenaetter.dk. Er du under 18 år, skal du have samtykke fra dine forældre. Når du tegner abonnement/betaler med kreditaftale, skal du indtaste fødselsdato, så vi sikrer, at du er over 18 år. Er du under 18 år, skal aftalen indgås af en forælder. En aftale kan altid let annulleres af en forælder, hvis det skulle vise sig, at den er blevet indgået af et barn eller en person under 18 år.

Hvad gør vi med dine personlige oplysninger (persondatapolitik)

For at du kan indgå aftale med os på bedrenaetter.dk, har vi brug for følgende oplysninger:

Navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse.

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos Market Extensions ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor.

Direktøren og ejere samt ansatte hos Market Extensions ApS har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.

Den dataansvarlige på bedrenaetter.dk er Martin Byskov. Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret.

Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.

Oplysninger afgivet til bedrenaetter.dk videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger. Ved tilmelding til nyhedsbrev registrerer vi din e-mailadresse. E-mailadressen videregives ikke til andre, udover den benyttes i Yotpo, som er en uafhængig tredjepart, der efterfølgende sender dig en e-mail omkring din tilfredshed med produktet, du har købt.

Som registreret hos Market Extensions ApS har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven, og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Market Extensions ApS via e-mail kontakt@bedrenaetter.dk

Klageadgang

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til kontakt@bedrenaetter.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Hvis du vil klage, kan du tage fat i forbrugerombudsmanden: Forbrugerombudsmanden.dk, forbrugerombudsmanden@kfst.dk,
 Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, tlf: 41715151 (Hverdage 9-12). 


Enhver tvist mellem forretningen og kunden er underlagt dansk lov.