Bedre Nætter støtter: BedBio for udsatte børn og deres forældre i Røde Kors

Senge for udsatte børn

Forestil dig et stort rum fyldt med bløde madrasser, puder og dyner. Tilsæt en ægte filmklassiker, og så har du arrangementet BedBio, som Bedre Nætter arrangerer i samarbejde med Røde Kors.

Alle de inviterede var familier fra Røde Kors’ netværksfamilier.

"I Røde Kors arbejder vi for at styrke sociale fællesskaber for børnefamilier med mindre overskud og netværk i dagligdagen. Det betyder rigtig meget for børnene, at vinterferien byder på tid, fællesskaber og gode oplevelser, der adskiller sig fra et travlt hverdagsliv. Samtidig er nye madrasser også en rigtig dejlig ting at få i en familie, hvor økonomien til tider kan være lidt presset," siger Liv Norris, Aktivitetsleder for Familienetværket i Røde Kors Aarhus.

Det var en rigtig hyggelig aften for både børn og voksne, hvor der blev både grint, sunget og gispet til Løvernes Konge - og så var der selvfølgelig også tid til at hoppe i sengen efter filmen.

Efter arrangementet har alle familier fået foræret de lækre madrasser, så de kan sove ekstra godt fremover. I alt var 29 børn og voksne med til arrangementet, og allerede dagen efter leverede vores søde fragtmand alle madrasserne til dem, der deltog.

Hygge med udsatte børn og deres forældre i Røde Kors


BedBio er en del af Bedre Nætters velgørenhedsindsats, hvor vi har doneret overskudsmadrasser til blandt andet Haslev Krisecenter og Ronald McDonald Huset for syge børn og deres familier. Kender du et tiltag eller en organisation, der kunne være interesseret i lignende donationer, hører vi gerne fra dig.